
En maskot hentet fra det kolde nord. Langt de fleste banker og sparekasser har deres helt eget unikke børnekoncept. En maskot understøtter konceptet og vækker begejstring hos børn og deres forældre. Sådan er det også hos Broager Sparekasse. Her huserer en sjov isbjørnemaskot, som bærer det nordisk klingende navn Maliq.
Broager Sparekasse er et sønderjysk pengeinstitut med dybe rødder i lokalsamfundene og en virksomhedsstrategi, der tager udgangspunkt i den enkelte kunde og dennes særlige behov. Kunderne er vigtige og sætter en stor del af dagsordenen. Derfor følte Broager Sparekasse også et stort behov for at imødekomme de mange børn og børnefamilier, som udgør fremtidens kundegrundlag. Med en tiltalende maskot har Broager Sparekasse fået en unik mulighed for at komme tæt på de helt unge kunder og deres forældre. Maskot kostume og sparebøsse Bamsefabrikken har hjulpet Broager Sparekasse med at implementere maskotkonceptet Maliq. Vi har produceret et flot maskot kostume til Maliq, som med sin størrelse alene og det komiske ansigtsudtryk helt sikkert vil vække opmærksomhed ved arrangementer i de lokale afdelinger eller ved fx sportsbegivenheder sponsoreret af sparekassen. Derudover har Broager Sparekasse fået Maliq produceret som sparebøsse eller sparebamse, som vi med rette kan kalde fænomenet. En sparebamse er nemlig en lille bamse i plys med indbygget sparebøsse i plast, møntindkast i ryggen og nøgleåbning på bagen. Læs mere om sparebøsser, sparegrise og sparebamser her. Som ung kunde i Broager Sparekasse kan man oprette en Maliq konto og få udleveret sparebamsen. Maliq optræder også på fødselsdagskort fra banken i børnenes første leveår og giver ret til ombytning til gave.
En sød og sjov isbjørnemaskot som Maliq opstår naturligvis ikke bare ud fra den blå luft. Der ligger mange timers brainstorm, idébeskrivelser, skitser og illustrationer bag, inden den helt rigtige figur tager form, og detaljerne kan fastlægges. I dette tilfælde var figuren allerede udviklet, da Bamsefabrikken blev kontaktet. Men på Bamsefabrikken kan vi også hjælpe dig med at udvikle en maskot fra bunden med idéudvikling, tegning og storytelling. Se meget mere om, hvordan en maskot bliver til her. Har du et spændende maskotkoncept, som vi skal hjælpe med at implementere, eller har du brug for hjælp til at udvikle, tegne og markedsføre en maskot, så kontakt gerne Bamsefabrikken på tlf. +45 4062 2927. |