| | En maskot bliver til I et projekt, hvor Bamsefabrikken er med i udvikling af maskotten fra start, bruger vi en hel del energi på at udvikle og tegne den helt rigtige maskot eller figur. Første del af processen er kontakten med dig som kunde, hvor vi sammen får styr på målgruppen, målet og visionerne for maskotten. Vi vil også meget gerne høre dine idéer og tanker om maskotten, inden vi sætter de første streger. Vores dygtige tegnere har stor erfaring i udvikling af netop maskotter og sjove figurer. Allerede i de første streger og skitser tegner sig et billede af den færdige maskot, karaktertræk, egenskaber og personlighed. Vi udarbejder indledningsvist nogle forskellige skitser til maskotten, som vi viser dig, og du er med til at udvælge den eller dem, der skal arbejdes videre med.
I næste fase detaljeres og udbygges maskotten. Der tegnes forskellige varianter, bevægelser, stillinger og situationer og igen er du som kunde med til at udvælge de tegninger, der er rigtige for maskotten. Farvelægning er en disciplin for sig. Vores tegner udarbejder som regel en række farveforslag, som passer til figuren eller maskotten, og vi tilretter sammen maskottens farver og nuancer, så de passer til formål og ønsker. Til slut lægges skygger og detaljer på tegningen, og maskotten er færdig. Skal tegningerne bruges som markedsføring og merchandise til maskotten, fx til malebog, annoncering, animerede film osv., hjælper vi også gerne med det.
Rettighederne til tegningen af maskotten tilhører dig, når først du har betalt for dem.
På basis af den færdige illustration kan vi herefter gå i gang med fx fremstilling af maskottens kostume eller dragt, bamser, sparebøsser eller anden merchandise. Se også disse eksempler på illustrationer af maskotter:
Girafferne til Langelands Festival
Maskotten Muhny til Sparekassen Thy
Benny Cool til Strandhotellerne
Husk, at en maskot ikke kan stå alene, men har brug for en stærk personlighed og storytelling. Læs mere om storytelling med maskotter her. | 


| |