| | Storytelling med maskotter Uanset hvor dygtig man er til at lave maskotter og bamser m.m., så holder en figur ikke ret længe, hvis den ikke har en personlighed. Og sådan en kommer ikke af sig selv! For at en maskot skal være levedygtig og langtidsholdbar – og for at børn skal tage den til sig og holde af den – kræver det, at de har mulighed for at lære figuren eller maskotten at kende. Og det kræver igen, at man som udvikler ’blæser liv’ i sine figurer i form af personlighed, egenskaber og kendetegn. Der er for så vidt ikke noget nyt i at en fiktiv person skal have en personlighed – vi kender jo alle sammen Anders And, Peter Plys, Asterix eller Bamse fra DR, og vi ved, hvad de står for. Uanset om det er godt eller mindre godt, så er det trygt at vide, hvem man har med at gøre. Sådan har vi det jo også med andre mennesker.
Virksomhedens værdier Bamsefabrikken, og vores samarbejdspartner Company House A/S, har udviklet og givet liv til en lang række figurer, og derfor ved vi bedre end de fleste, hvordan man finder frem til de rigtige figurer, der på samme tid kan repræsentere en virksomheds værdier og fange børnene, der hvor de er. Det skaber både interesse på kort sigt og loyalitet på lang sigt. Derfor udvikler vi ikke bare figurer, men hele universer, hvor der er plads til, at figurerne kan leve og opleves. Af samme årsag foretrækker vi da også, når det er muligt, at skabe et persongalleri omkring en hovedperson, som man kender det fra alle de kendte universer som f.eks. Andeby.
De bedste på markedet Skal din virksomhed nå ud til de små kunder og deres forældre, så skal din maskot eller figur først og fremmest repræsentere dine værdier og holdninger – men endnu vigtigere – de skal møde de små i øjenhøjde. Figuren skal fungere i et univers, som børnene kan forholde sig til, grine af, lære noget af og leve sig ind i. Det er i al beskedenhed noget af det, som vi ved rigtig meget om. Derfor påstår vi faktisk også, at vi er blandt de bedste på markedet til at udvikle levedygtige figurer og skabe loyalitet.
Storytelling Hvorfor det engelske ord "storytelling" har vundet så stort indpas, når man har et fint dansk ord som historiefortælling, det skal vi ikke gøre os kloge på. Vi ved bare, at uanset hvad du vælger at kalde det, så handler det om at skabe gode historier, skabe billeder hos børnene og gode oplevelser der gør, at de gerne vil høre mere.
Og det er vi i al beskedenhed ganske gode til. Ring på tel. +45 4062 2927 og få en god historie om, hvordan du kan skabe loyalitet hos dine små kunder og deres familier. | 
Anders And er et eksempel på storytelling,
når det er allerbedst. Vi er ikke i tvivl om, hvem Anders er og hvad han står for. Hans personlighed afspejles bl.a. i de figurer, han omgiver sig med og den verden, han lever i.


Disneyworld er det ultimative univers, hvor oplevelsen af Anders And og co. er tæt på, og hvor du selv kan bevæge dig rundt i universet.
| |